• Hjem
  • Om mig
  • Under opbygning
    • Category Index
  • Kontakt
  • Nav Social Menu

    • Instagram
    Follow
  • Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Isabella Skou

Mode, interiør og kærlighed

  • Beauty
  • Lifestyle
  • Fashion

NYE SKØNHEDS FAVORITTER

in Beauty, 19. september 2018

“Indlægget indeholder reklamelinks”
reklamelinks er markeret med *

Det er så vigtigt at huske at forkæle sig selv ekstra denne tid når man bruger en del tid derhjemme i morgenkåbe, håret sat op og mørke render under øjnene. I forbindelse med sidstnævnte har jeg købt den bedste concealer jeg hidtil har haft fra MAC (link HER*) som virkelig formår at få mig til at se frisk ud. Med trætheden kan man også godt se lidt grå, tør og kedelig ud i huden og der synes jeg virkelig Drink up (overnight) masken fra Origins (link HER*) hjælper. Min hud er så lækker om morgenen og har endda en lille glød 🙂 Det er ikke det store jeg gør når jeg skal ud af døren for tiden men ved lige at have brugt denne maske natten over, lidt concealer under øjnene og en klat mascara og min yndlings rouge fra Chanel (link HER*) ligner man helt et menneske igen og ikke kun en træt mor. Ah ja, dengang hvor jeg brugte en helt time bare på mig. Nu skal det med at komme ud af døren passe med at Hannah er vågen, blevet skiftet og ammet og derudover skal man også selv lige gøre sig klar.

Iaften skal jeg ud (uden baby) sammen med en af mine gode veninder. Hun har inviteret mig på middag som er hendes fødselsdagsgave til mig, jeg er så heldig!

 

God onsdag derude <3

 

Læs mere »
Skriv en kommentar
Follow

20 ting der har overrasket mig efter babys ankomst #2

in Baby, 18. september 2018

Jeg tænkte det var på tide med endnu et indlæg om ting der har overrasket mig efter Hannah er kommet til verden (læs det første lige her). Man kan være nok så forberedt og have gjort sig en masse tanker og forestillinger og alligevel blive fuldstændig overrasket.

  1. Søvn. Det fylder en del. Hvornår hun skal have den næste lur, mon vi kan lægge hende ned uden at hun vågner, hvordan natten forløber sig osv. Det er simpelthen kommet bag på mig hvor kronisk træt man er selvom man har haft en god nat.
  2. Vaner. Sundhedsplejersken fokuserer meget på det. Det gør alle andre også. Efter 3 måneder begynder man åbenbart lige så stille at kunne give dem dårlige vaner og især i forhold til søvn. Det har overrasket mig meget hvor svært det kan være. Jeg troede sgu bare man lagde en baby ned også sov den, men nej. Det er så det vi arbejder på nu.
  3. Barnevognen. Jeg troede alle babyer elskede at være i den. Hannah gider ikke. Hvis hun endelig gør, skal den køre konstant. Det er også noget vi skal arbejde på, at hendes lure skal foregå i den. Imens den står stille. Og man skal tro på at det lykkes ellers gør det ikke. Suk.
  4. Tryghed. Vi har en baby der søger det meget. Derfor er det bedst at sove på os og i sengen sammen med mor og far. Det der overrasker mig er, at vi lidt elsker og hader det på samme tid.
  5. Gylp. Det er seriøst overalt. Nogen gange undrer det mig om hun overhovedet har fået noget mad ned igennem systemet, men hun tager da på som hun skal.
  6. Gråd. Det skærer i mig. Jeg kan overhovedet ikke føre en samtale hvis hun begynder at sige de mindste lyde og K har hende. Og hvis hun virkelig græder meget og højt gør det fysisk ondt.
  7. Amning. Jeg vidste godt det kunne være vanskeligt men selv når det kører er det bare hårdt. Det har overrasket mig hvor meget det kræver af en. P.S er jeg den eneste der skal tisse hver gang jeg ammer?
  8. Mad. Det får jeg ikke rigtig noget af i løbet af dagen og det skal jeg! Ellers producerer man pludselig ikke nok mælk.
  9. Eller væske for den sags skyld.
  10. I forlængelse af punkt nummer 8 og 9 er jeg generelt bare overrasket over hvor lidt tid man virkelig har til selv og hvilke fornøjelse det er pludselig at gå ned at handle ind alene eller rydde op i køkkenet imens manden har baby.
  11. Det er virkelig kommet bag på mig at det er ret kedeligt at være på barsel. Det kan sagtens være hyggeligt og der er skam nogen gode fordele, at man jo selvfølgelig er sammen med sin baby, men tit ville jeg ønske det var mig der tog på arbejde og det har virkelig overrasket mig!
  12. Folk der er overskuds agtige med projekter og lækker morgenmad under barslen er helt sikkert fordi de er 2 og så er det pludselig nemt at være på barsel. Det er det bedste når K har barsel hist og her, så er det nemlig det man havde troet barslen ville være. Fyldt med lækker morgenmad og overskud!
  13. Parforholdet. Det bliver altså ikke plejet så meget for tiden. Det er vildt hvis der overhovedet er tid til lidt kys. Men når det så sker er det næsten endnu mere magisk end før, da man fandt tid til det! Heldigvis er det vel for en periode…. Ikke?
  14. Da vi så havde tid til at pleje parforholdet lidt og var ude at spise, bare K og jeg, lavede vi ikke andet end at snakke om baby. Og så billeder og videoer på min telefon. Vi skyndte os endda hjem da vi var bange for, at hun måske savnede os. Det gjorde hun ikke, det var os der savnede hende!
  15. Man køber lige så mange ting til baby efter ankomsten som under graviditeten.
  16. Ens syn på ting har ændret sig meget. Pludselig er meget ret ligegyldigt for nu er man altså mor og det er ligesom det der betyder noget.
  17. Mødregruppen. Det giver virkelig noget og hjælper virkelig at sidde og klage over det hele over et stykke kage.
  18. Hannah. Hvor mega smuk hun er. Og nuttet. Jeg fatter det slet ikke.
  19. Det har overrasket mig meget, at man kan elske noget så højt. Det er en kærlighed man ikke kender til, før man har fået et barn.
  20. Jeg kan ikke finde på et punkt nummer 20 men det får mig til at tænke på, hvor blank i hovedet man er efter babys ankomst.

Læs mere »
1 kommentar

NYE PLAKATER TIL LEJLIGHEDEN

in Interiør, 15. september 2018

“Indlægget indeholder reklamelinks”
reklamelinks er markeret med *

Jeg har lige så stille gået og opdateret kunsten lidt herhjemme og det eneste der ikke er blevet skiftet ud er vores elskede kort over Quito plakat som jeg købte over Etsy lige da vi flyttede ind. Igår fik jeg pakken fra Luxo Living med en lækker fra Hein Studio (link HER*). Idag nåede jeg forbi Aarhus salonens kunstudstilling og var nødt til at købe overstående plakat som indtil imorgen kan købes hos dem for 300 kroner. Det er heller ikke så længe siden jeg modtog den blå plakat fra Hein Studio (link HER*) og plakaten med ansigtet på (link HER*) fra Paper Collective. Nu må vi se, hvor længe der går før jeg rykker rundt igen men for nu er jeg rimelig tilfreds og skal til at kaste mig over det næste projekt 😉

God lørdag derude <3

Læs mere »
Skriv en kommentar

HANNAH 10 UGER

in Baby, 11. september 2018

I lørdags blev Hannah 10 uger gammel. Jeg føler faktisk at vi har haft hende i længere tid, da der godt nok har været nogen lange dage / nætter i den tid vi har haft hende 😉 Det er 10 uger siden jeg var i et smertehelvede og jeg husker overhovedet ikke mere hvordan det føltes. Jeg synes det er meget “nemmere” og sjovere at have en baby der er 10 uger gammel end en helt nyfødt da alt var så nyt og vi ikke kendte hende. Hvad betød det ene gråd og hvorfor græd hun stadig når man havde været hele listen igennem. Nu er der kommet en lille rutine og vi ved hvornår hun er træt, sulten, pylret eller bare gerne vil holdes. Hun bliver også mere og mere sød at kigge på. Selvfølgelig kom hun ud og var total smuk med hendes mørke manke og søde næse men i disse dage er jeg ved at dø over hende hver gang hun får noget sødt tøj på eller hun blot sidder ved hendes far haha. Jeg føler allerede hun godt ved hvad kameraet da hun er fantastisk til at strike-a-pose og hold da op hvor har jeg taget mange billeder af hende. Min iPhone er helt fyldt op, så den skal jeg vist lige have tømt.

Hannah har nu været igennem 2 tigerspring (det første var langt værre end det andet) og om 2 uger skal hun fandme (pardon my french) igennem et til. Jeg har læst at man til at starte med aldrig føler man har en pause fra de spring og man når næsten ikke have en rar rutine før det næste starter igen. Men der skulle dog efter de første par spring gå længere og længere tid imellem, thank god. Hun er egentlig god i løbet af dagen, det er om aftenen hun kan blive rigtig pylret og så er det jo perfekt at vores babysvømning er 18.30, da alle andre hold var fyldt op, det er selvsagt utrolig populært at gå til. Apropos alle de billeder jeg har fået taget, har vi samtidig husket at filme en smule og det har jeg samlet sammen i nedenstående video. Den er total amatør agtig og en blanding mellem videoer fra kameraet og telefonen. Jeg tuder stadig hver gang jeg ser den, da det stadig ikke er til at forstå at det er vores lille pige. Tak for disse 10 uger Hannah banana <3

Læs mere »
Skriv en kommentar
  • « Forrige side
  • 1
  • …
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • …
  • 45
  • Næste side »

Primary Sidebar

Om Isabella Skou

Om Isabella Skou

Hej allesammen! Mit navn er Isabella og jeg er 26 år gammel. Jeg bor i hjertet af Aarhus på Frederiksbjerg, sammen med min dejlige mand som jeg … READ MORE » about Om Isabella Skou

SØG

Nyeste Indlæg

TILSTÅELSER FRA EN NYBAGT MOR #3

17. januar 2019

HANNAH PÅ EGET VÆRELSE

15. januar 2019

GODE TIPS TIL REJSE MED BABY

GODE TIPS TIL REJSE MED BABY

8. januar 2019

Arkiver

Footer

JOIN MIG PÅ INSTAGRAM
Copyright Isabella Skou | All rights reserved | You may not take any content from this site without permission