• Hjem
  • Om mig
  • Kontakt
  • Nav Social Menu

    • Instagram
    Follow
  • Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Isabella Skou

Mode, interiør og kærlighed

  • Beauty
  • Lifestyle
  • Fashion

TILSTÅELSER FRA EN NYBAGT MOR #4

in Baby, My World, 28. maj 2019
  • Jeg er så stolt over Hannahs udvikling men hvor er det dog irriterende at hun skal demonstrere det om aftenen. I en periode var hun hurtig at putte og sov hele natten. Nu står hun op i sengen, smider sutterne ned på gulvet og har en fest. Jeg var til at starte med fuldstændig hylet ud af den, da vores aftener blev ødelagt. Når hun dog endelig falder i søvn og jeg har brugt 1 time på at være rigtig irriteret på hende, savner jeg hende og ender med at glo på billeder af hende resten af aftenen.
  • Selvom Hannah faktisk er en nem (diva) baby, så får jeg helt angst ved tanken om nummer 2. Både at skulle igennem en fødsel igen (gisp) og at skulle være mor for en mere, giver mig rimelig meget koldsved. Jeg havde først tænkt, at de aldersmæssigt godt måtte være tæt op af hinanden meen jeg må ærligt indrømme jeg ikke er helt klar endnu.
  • De dage hvor jeg har planer der ikke indebærer Hannah glæder jeg mig så meget til, men selv efter 1 år fylder den dårlige samvittighed først og derefter et savn til mit lille menneske. Når jeg så kommer hjem og har fået en god dosis (krævende) Hannah ville jeg nogengange ønske jeg liige var blevet væk lidt længere tid 😉
  • Jeg er stadig ikke blevet fuldstændig klog på mit barn selv efter et år. Hvis hun har sovet godt hele natten, kan hun godt tage 2 1/2 times formiddagslur efterfulgt af 1 times eftermiddagslur, men hvis hun har sovet forfærdeligt er det ikke fordi hun har tænkt sig at indhente det i løbet af dagen, men hvorfor?!
  • Jeg har et totalt love/hate forhold til vuggestuen! På den ene side elsker jeg at Hannah er begyndt – det er dejligt med noget aflastning og hun har det sjovt og er faldet rigtig godt til. På den anden side hader jeg det, da jeg savner mit barn, har dårlig samvittighed og sidst men ikke mindst er jeg syg hver 2. uge og bliver hårdere ramt end Hannah gør. K slipper selvfølgelig hver gang. Jeg ville ønske det var ham. Undskyld skat.

  • Jeg elsker at Hannah er så mor-syg (kan næsten blive helt misundelig men dog på samme tid også glad når hun er far-syg). MEN det driver mig til vanvid at jeg ikke kan gå ud af et rum uden at hun græder. Hvis jeg lige skal hente noget vand, stille mælken i køleskabet, uanset hvor hurtig jeg er, vræler hun lige så snart hun ikke kan se mig. Hvis jeg blot er inde i stuen kan hun lege uforstyrret og godt, men det er godt nok lidt svært at gøre sig klar om morgenen.
  • Jeg kan nogle gange blive helt skræmt når jeg ser hende om morgenen. Synes pludselig hun er blevet dobbelt så stor i løbet af natten?
  • Jeg synes virkelig kun det er blevet nemmere i takt med at Hannah er blevet ældre. Til at starte med hvor de sover meget og man har dem sovende på en i løbet af dagen er sådan en hygge-tid indtil barnet pludselig kræver mere og det første tigerspring kommer osv. Jeg kan godt savne Hannahs lille størrelse når jeg ser på billeder af hvor hun var helt ny, men ellers savner jeg ikke rigtig den tid må jeg ærligt indrømme.
  • Alle børn bliver kønnere og kønnere med alderen men hold da fast hvor er man alligevel forblændet af ens eget barn 😉 Er det fordi man i virkeligheden er en kæmpe narcissist?
  • Selvom jeg prøver at være “øko-lone” må jeg ærligt indrømme er det noget nemmere at give den lasagne vi nu har lavet (med salt i), eller en mundfuld af den kage vi sidder og spiser nu når hun sidder med så store øjne og kigger (ja vi er svage).

Husk I kan læse de andre “Tilståelser fra en nybagt mor” lige her: #1 #2 og #3

Læs mere »
Skriv en kommentar
Follow

ØNSKER TIL GADEROBEN

in Cravings, Fashion, 27. maj 2019

Cardigan // Stillet 1 / Stillet 2 // Halskæde // Taske // Nederdel // Solbriller // Top // Kjole 

Om 2 uger tager vi til Italien og jeg planlægger altid outfits oppe i mit hovede. Jeg synes det er svært denne gang da vi jo godt kan risikerer det er alt for varmt og man slet ikke kan holde ud at have noget på eller drømme scenariet som er 25 grader for mit vedkomne (og Hannahs). Jeg har en masse fine kjoler jeg skal have med, som jeg brugte sidste år under graviteten og derudover har jeg gjort nogen gode loppefund som er perfekt til sommerens vejr. Jeg drømmer lidt om, at finde en fin læder taske i Firenze (gerne second hand) men hvis jeg ikke kommer hjem med en, kunne jeg godt finde på at købe denne fine taske fra ATP atelier. Jeg drømmer også om et par fine stiletter i de lilla nuancer og hvis jeg ikke skulle gemme mine penge til Italien havde jeg altså købt en kjole med til rejsen fra Skall Studio. Oh well. Nu må det gode vejr altså godt komme, da jeg ikke gider lange bukser, skiftende vejr og sygdom mere!

Læs mere »
Skriv en kommentar

FINE NATSÆT FRA HUNKEMØLLER

in New In, 1. maj 2019

Reklame for hunkemøller.dk

I foregårs fik jeg tilsendt den lækreste pakke med 2 sæt natsæt fra Hunkemøller som jeg nærmest har boet i siden. Da jeg det første halve år ammede Hannah sov jeg blot i et par af K’s bokseshorts og en ammebh. Det er dejligt endelig at kunne hoppe i noget behageligt igen og det ene sæt med matchende top og shorts er perfekt her til sommer. De lange par bukser samt silketoppen havde jeg på hele dagen igår udenfor faktisk hvor jeg sad og slikkede sol og søgte et par jobs. I weekenden skal vi sommerhus hvor jeg havde tænkt jeg skulle have “sommer sættet” med men det må blive de lange par bukser og toppen, da de har lovet regn og 10 grader, øv! Vi skal til  Faaborg hvor vi har lejet et sommerhus via Airbnb sammen med hele K’s familie. Hannahs fætter som er 5 uger ældre skal også med, så de kan rigtig nyde godt af hinanden og få leget sammen. Sidste år var vi afsted på samme tidspunkt og der var rigtig godt vejr og vi solede os hele dagen, så jeg er lidt træt af at vi ikke var afsted sidste weekend, oh well. Det må blive til spil, varm kakao og indendørs hygge <3

Læs mere »
Skriv en kommentar

HANNAHS FØRSTE MÅNED I VUGGESTUEN

in Baby, 26. april 2019

Reklame for Identiketter.dk

Hannah har nu snart gået i vuggestue en helt måned og jeg tænkte det var på tide med en lille status. Vi har som tidligere nævnt (se dette indlæg) valgt at Hannah skulle starte ud med en deltidsplads da jeg pt. lige er gået over på, at være jobsøgende. Jeg kan derudover mærke at jeg ikke er et sted hvor jeg skal være væk fra hende 37 timer i ugen, så jeg søger jobs på omkring 25-30 timer om ugen. Jeg synes stadig hun er så lille og selvom hun nok godt kunne være væk fra mig længere tid, så kan jeg ikke være så meget væk fra hende. Hun har nemlig klaret den første måned over alle forventninger. Vi har kørt hende langsomt ind og grundet påsken har vi brugt hele måneden på det. Det startede ud med halve timer, som blev til et par timer og til sidst med formiddagslur. Idag var hun der 5 timer, det længste hidtil. Hun er så glad for hendes pædagoger og især hende der har været tilknyttet til Hannahs opstart. Hun græder ikke når jeg går (endnu – 7,9,13!) og spiser god frokost derhenne og leger godt. Hun tager samme længde formiddags lur på omkring 2 timer som herhjemme, så jeg kunne ikke være mere stolt. I næste uge kører vi helt ind og hun skal begynde at være der 5-6 timer om dagen og det synes jeg er vildt passende, da hun jo også sover 2 timer af dem. Gid det bare kunne blive ved med at være på den måde 🙂 Jeg har i forbindelse med hendes vuggestuestart fået købt en masse ind. Alt fra praktisk tøj, til ekstra sutter med navn på, madkasse til eftermiddagsmad og overstående navnemærker fra Identiketter.dk. Jeg synes de laver de pæneste og hvor man har mulighed for at sætte et ekstra personlig præg på. Det er selvfølgelig bare et navn der skal stå inde i tøjet men det må stadig godt se lidt fint ud. Jeg har sat dem på alt fra hendes sko, til tøj, bamser og madkasse. De er selvklæbende og tåler både 60 grader i vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine, det er vildt smart. Jeg er spændt på om hun bliver ved med at klare det så godt eller om der pludselig kommer en efterreaktion. Lige nu er jeg helt tilpas og glad for hun er startet i vuggestue men jeg kan godt mærke, at jeg får en knude i maven ved tanken om at skulle sidde på et arbejde fra 8-16 og være nærværende i det.

Hvordan er jeres erfaringer med at køre ind og bliver det lettere med tiden jo ældre de bliver at være væk fra dem?

Læs mere »
Skriv en kommentar
  • « Forrige side
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • …
  • 49
  • Næste side »

Primary Sidebar

Om Isabella Skou

Hej allesammen! Mit navn er Isabella og jeg er 27 år gammel. Jeg bor i hjertet af Aarhus på Frederiksbjerg, sammen med min dejlige mand som jeg blev … READ MORE » about Om Isabella Skou

SØG

Nyeste Indlæg

JULEGAVE IDEER TIL DET LILLE BARN

JULEGAVE IDEER TIL DET LILLE BARN

3. december 2019

OM AT BRUGE SIT BARN I REKLAMER

OM AT BRUGE SIT BARN I REKLAMER

15. november 2019

I OKTOBER VIL JEG

I OKTOBER VIL JEG

3. oktober 2019

Arkiver

Footer

JOIN MIG PÅ INSTAGRAM

Instagram post 2341447867560123719_180093144 Gæsterne er lige om hjørnet, kagerne er klar, min svigermor medbringer boller og så er vi klar til at fejre Hannahs fødselsdag for Kristians side af familien ❤️🇩🇰🎈#fødselsdag#snart#2år#junibarn#havregrynskage
Instagram post 2336928725712816724_180093144 En dejlig weekend er slut og en travl uge starter med en masse venindehygge og fødselsdagsfejring af Hannah. God mandag derude ☀️ #hannahdaniela#motheranddaughter
Instagram post 2332583351145591347_180093144 Sødeste Hannah ☀️ I denne måned fylder du 2 år og jeg får næsten helt ondt i maven over, at jeg ikke kan følge med men på samme tid glæde mig over din fantastiske udvikling 😭👶🏽❤️ #hannahdaniela#snart#2år#junipige
Instagram post 2331169610298555990_180093144 Hannah og jeg er klar til fælles fødselsdag for ungerne i mødregruppen ☀️🇩🇰❤️ #sommer#fødselsdagsfejring#hannahdaniela#motheranddaughter#hmkids#denmark#mødregruppe#2år#julibaby
Instagram post 2325575931647073919_180093144 Har brugt formiddagen på at kigge på fine franske ting i @lescoulissesdk med min co-frankofil @theocozart 😂🤗 #lescoulisses#frederiksbjerg#visitaarhus#french
This error message is only visible to WordPress admins
This endpoint has been retired
Copyright Isabella Skou | All rights reserved | You may not take any content from this site without permission