Brio // Animalium bog // Plakat // Maileg tvilling // Prinsessen på ærten

Haps Nordic // Garn til sweater // Uld hue // Fiskespil //Klippekort til svømmehal // Vinden i piltræerne

Det har været lidt svært at finde ønsker til Hannah, da hun absoulut ikke mangler noget legetøj men det er jo det der er sjovest at give. Hun er utrolig optaget af bøger lige nu, så derfor står den fine bog Animalium højt på listen, da jeg kunne forestille mig hun vil finde den interessant. En brio togbane er en klassiker men det er dyrt, så det ønsker vi os brugt da man kan finde en masse af det på DBA og Marketplace som næsten ikke er brugt. Maileg musene har hun lidt af og leger tit med det og så er det bare vildt sødt. Da Hannah jo elsker at svømme, ønsker vi os et klippekort til Spanien (en svømmehal i Aarhus) så vi kan fortsætte med det, da babysvømning simpelthen er for dyrt denne sæson og de små jo tit er syge og man ikke kan “opspare” de gange man så ikke kommer. Vi må se om det fungerer, ellers må vi købe en ny sæson til sommer. En masse uld-tøj mangler vi også til disse kolde måneder, både en hue til vuggestuen, uldbukser, uldsokker osv. Vi har også ønsket os hjemmestrik af Hannahs farmor som strikker så meget fint til hende. De finde sandwich bags fra Haps Nordic mangler vi også til madpakken i vuggestuen, så vi kan spare på madpapiret og de genanvendelige smoothie bags er næsten et must at have. Vi overvejede også en dukke, men vi har ikke lige fundet ud af hvilken det skulle være.

Har I ellers nogen gode ideer til et barn på halvandet til 2 år? 🙂