OM AT BRUGE SIT BARN I REKLAMER

in Debat, 15. november 2019
Billedet er fra mit samarbejde med Nilokadk

Jeg har længe pønset på at skrive dette indlæg. Tankerne om at bruge mit barn i reklamer startede først efter hun kom til verden og da jeg blev tilbudt et samarbejde med noget legetøj hvor kravet var at mit barn skulle indgå på billederne. Det kunne jeg mærke at jeg ikke var klar til at tage stilling til den slags da det kræver, at man har gennemtænkt det hele. Jeg er dog efterfølgende kommet frem til, at hvis jeg endelig skal bruge Hannah vil jeg ikke sige ja til samarbejder hvor hun skal indgå ubetinget. Såfremt jeg skal have interesse så har jeg selv nogen krav, som skal efterleves.

  1. Det må for det første ikke være et krav at Hannah skal indgå på billedet. Det skal kun være hvis det giver mening for os at hun er med. Hvis det eksempelvis er noget tøj, burde det være lige så fint at tage et godt billede hvor det hænger på bøjlen inde på hendes værelse, eller hvor hun står med ryggen til og leger.
  2. Produktet skal være noget jeg gerne vil associere Hannah med, da ting på nettet jo er for evigt og det er et valg jeg tager på vegne af hende. Hvis man ikke tænker sig om hvordan/hvornår man bruger børnene i forhold til de respektive samarbejder, så kan der selvsagt være en potentielt træls konsekvens senere hen. For mit vedkomne er det også derfor det har stor betydning for hvilke virksomhed / samarbejdstype der er tale om. Et eksempel kunne være (måske lidt vildt) at jeg aldrig ville bruge hende i en reklame for alkohol eller bruge hende unødvendigt som baggrundsfylde, hvis det ikke specifikt har noget med børn at gøre. Vi har snakket meget om at værne om hendes privatliv og huske på at hun er ufrivillig og samarbejder derfor skal give mening for hende. Det kunne være et legeland vi ved ville gøre hende glad eller noget legetøj men vores krav skal stadig være gældende.

Ang. Hannahs privatliv er jeg udemærket klar over, at jeg lægger mange billeder ud af hende og skriver “tilståelser fra en nybagt mor” og “20 ting der har overrasket mig siden babys ankomst” hvor jeg jo snakker om Hannah. Jeg har dog meget fokus på, at noget af dette vil blive udfaset i og med hun bliver ældre og samtidig på, at der er ikke skal være fuldstændig nøgenhed på mine billeder. Nogen af jer har sikkert bemærket at jeg dækker hendes bryst, også selvom det er et barn, da jeg som tidligere nævnte, at man ikke garantere at den slags forsvinder fuldstændigt når det først er lagt op. Hvis Hannah engang bliver træt af de billeder ville jeg ikke kunne forsikre hende at de er væk for evigt, derfor vil jeg ikke vise det og heller ikke en bar numse på min story. Det hører til vores private fotoalbums.

Fornyligt havde jeg et samarbejde med en fotograf hvor hun gerne ville tage nogen billeder af Hannah og os som familie og det takkede jeg ja til da det var noget vi havde tænkt os at gøre alligevel som julegaver til bedsteforældre og for at få et billede af os samlet da det aldrig rigtig sker. Hannah hyggede sig bare og legede imens og da hun ikke gad mere sagde vi stop og kørte hjem. For at opsumere er det noget vi tager stilling til fra gang til gang om det giver mening og det er noget vi gør i fællesskab. Selvom jeg kun er det man kalder micro-influencer, kommer der stadig tilbud ang. dette og jeg synes det er en vigtig debat at tage op uanset hvor mange følgere man har, hvordan vi bruger vores børn på de sociale medier. Dette er K’s og mine holdninger omkring vores barn og ikke hvordan andre gør det. Det er jo ikke til at sige hvordan dialogen har været når andre influencere bruger deres børn i reklamer og vi ved jo heller ikke hvilke krav de har haft, betalingen og hvordan de bruger den betaling. Hvis jeg engang kommer der op hvor jeg kan tjene lidt penge og det drejer sig om Hannah har vi aftalt at det selvfølgelig igen skal give mening, men at pengene går til hendes børneopsparing.

Hvad er jeres holdning omkring dette? Jeg har det personligt lidt svært med folk som bruger deres barns bare numse på et reklame opslag for noget, der sagtens kunne være fremstillet foruden, eller er det bare mig?

Tags: , ,