I OKTOBER VIL JEG

in My World, 3. oktober 2019

Jeg er hjemme igen fra Lesbos og sikke en fantastisk uge det var. Med både en italien-tur, gode solskinsdage i sommerhus, og en tur til Lesbo, føler jeg virkelig også at jeg er mættet på sommer og nu er klar til at i efterårs-mode. Jeg har landet en ny praktikplads efter jeg har været i virksomhedspraktik hos Sund og Stærk Aarhus, hvor jeg stod for alt SoMe og hjemmeside (som jeg stadig arbejder på at lave færdig). Jobsøgningen er stadig igang og selvom jeg har været til et par fede samtaler, har det helt rigtige job bare ikke lige været der endnu. Men en ting er sikkert, jeg gider ikke glo herhjemme mere så imens jeg er i denne process tænkte jeg, at det var en god idé fortsat at komme lidt ud. Jeg starter i boligafdelingen i Salling, først i praktik og derefter som juleassistance og så må vi se derefter. Bolig fylder jo en helt del da vi pludselig har et stort hjem vi skal fylde ud og som vi gerne vil gøre ordentlig og roligt denne gang. Jeg håber jeg kan få en masse inspiration på jobbet og komme i mål med nogen indretningsprojekter imens jeg er der.

Det er længe siden vi begge har haft en arbejdsuge på 37 timer, så jeg er spændt på hvordan det kommer til at fungere med det hele, men det er jo uundgåeligt så det er fint lige at få en smagsprøve på denne måde og komme igang igen. Jeg har dog stadig en masse gøremål jeg gerne vil nå denne måned, som jeg ikke håber bliver bremset af den sædvanlige sygdoms tur osv. Ihvertfald vil jeg i oktober:

  • Høre nogen af mine downloadet podcast fra “det taler vi om, tanketid, den korte radioavis (og selvfølgelig Mørkeland), alt sammen nogen podcasts som går igen når folk anbefaler.
  • Tage på “kæreste”tur til København. K har fødselsdag, så tænker vi skal ud at spise noget lækkert og derudover fejre min fasters 50 års som bliver afholdt i Portland Towers på Nordhavn. Jeg glæder mig!
  • Lave en lille mini-guide til Lesbos. Men inden det, mangler jeg stadig en Firenze guide.
  • Holde et par dages fri i efterårsferien med K og Hannah. Vi skal blandt andet i Skandinavisk dyrepark med min gode veninde og hendes kæreste, som var en fødselsdagsgave til mig. Der er blandt andet burgermenu og fodreposer inkluderet, det bliver så hyggeligt!
  • Opklare et murder-mystery aka Cluedo event i Aarhus. Ja! Et af mine yndlingsspil er Cluedo og da jeg så man kunne være detektiv for en dag og rende rundt i Aarhus’ gader og opklare et mord var jeg solgt. Vi er et hold på 6 mand og vi er helt oppe at køre over det, haha!
  • Købe en lampe til stuen. Det mangler vi. Har kigget på en masse fine brugte Le Klint lamper på Marketplace, så håber lidt det bliver en af dem jeg har budt på.
  • Male væggen inde i stuen, så vi kan købe de resterende bogkasser og blive færdig med den væg.

Hvad har I ellers af planer i Oktober og har I nogen gode tips til hvad man kan lave i efterårsferien? 🙂