Det første år

in Baby, My World, 2. september 2019

Det første år er gået og jeg begriber det stadig ikke selvom hun nu er 14 måneder gammel. Jeg græd dagene op til hendes fødselsdag fordi jeg simpelthen ikke kunne forstå hvor tiden var blevet af men også af glæde og lettelse over det første år er gået som det er. Hun kom på en varm sommerdag d. 30 juni og på hendes fødselsdag igen stod solen højt over himlen og vi kunne fejre Hannah med familien i min fars have mellem træer og marker. Vi havde lavet hjemmelavet lemonade, der var kold rosé, øl fra Crafted by (reklame) og et ta-selv frokostbord bestående af en lakseside, leverpostej, bacon, rullepølse, æg&rejer, mørbrad, salat, ostefad/kiks, grydebrød, boller (begge dele hjemmebagt) og rugbrød. Vi sluttede af med en kagebuffet bestående af en tal-kage, en kæmpe kajkage (ligesom til barnedåben) og en jordbærkage. Hannah nød at være midtpunktet og det var en helt særlig dag jeg aldrig vil glemme.

Tilbage til året der gik og lettelsen der har fulgt med er, at vi virkelig har været heldige set i bakspejlet. Lige så snart hun kom ud var hun så dygtig til at amme og det var ikke nødvendig med nogen hjælp. Mælken faldt til med det samme og de første par måneder gik det så fint. Så sagde Hannah selv fra og jeg begyndte at pumpe ud og supplere med flasken da hun blev et halv år. Til at starte med var det hårdt men amningen stoppede heldigvis ikke fra den ene til den anden dag, vi trappede lige så langsomt ud af det da hun ville det mindre og mindre. Det var en velsignelse i forklædning for det gjorde altså noget ved nætterne. Nu var der mulighed for, at hun kunne komme på eget værelse og pludselig kunne vi få mere uforstyrret søvn (og hun blev ikke vækket af os konstant om natten). Flasken fik hun stadig om natten og da hun blev 10 måneder tog vi kampen og vænnede hende af med natflasken (den kl 3). I dag får hun en putte flaske på omkring 240 ml og en drømmeflaske kl 22 når jeg går i seng og så sover hun resten af natten ind til kl halv 7-7. Nogen gange kl halv 8 i weekenderne hvor hun ikke bliver forstyrret af at vi står op. Efter hun ikke fik natflasken mere skulle vi stadig ind på hendes værelse og give hende sutten et par gange om natten. Nu sover hun igennem om natten og det er sjældent vi skal derind, det er kun hvis hun er endt i fodenden, drømmer eller sover over på hendes sutter. Det er så rart og hvis man bare på forhånd vidste at søvnen var lige om hjørnet kunne det måske have hjulpet. Eller. Da vi lige kom hjem fra hospitalet skulle hun lige finde ud af hvad der var dag og nat og selvom jeg ammede hende faldt hun ikke i søvn. Så vi skulle op at vugge hende på skift om natten og det var umuligt at lægge hende ned uden at hun vågnede, så tit sov vi med hende halvt i armene. Barnevognen gad hun først senere hen men da hun endelig begyndte at få en rytme på 3 lure blev det hele lidt nemmere. Det er nemlig det med ikke at have en rytme jeg synes er rigtig hårdt.  Så lånte vi slyngevuggen af min veninde og den var som sendt fra himlen. De første mange måneder sov hun i mine arme og jeg sad som en sofakartoffel og kunne hverken få vådt eller tørt. I slyngevuggen kunne hun sagtens tage 3 timer så længe der var en smule bevægelse. Så hver morgen havde jeg sat op til lækkerier, Netflix, dyne og en snor på slyngen hen til min fod og pludselig var der lidt mig-tid. Nu er slyngen pakket væk, da hun tager alle lure i barnevognen fordi rytmen blev endnu bedre da vi gik fra 3 til 2 lure. Hun faldt hurtigere i søvn og jeg skulle ikke trave rundt med hende i gården i 30-45 minutter (i slyngen gik der altid 5 min og så sov hun) men det at få hende ud af lejligheden så jeg ingen hensyn skal tage og kan høre musik, støvsuge osv. er virkelig rart. Hun er begyndt at blive puttet til formiddagslur senere så de sidste 3 uger har hun kunne fået 1 lur. Det kommer dog stadig an på hvor længe hun sover formiddagslur. Herhjemme kan hun godt sove fra kl 11 til kl 13-13.30 og så er det ikke nødvendigt med 2. lur da vi ellers ikke kan putte hende kl 19. Men i vuggestuen bliver hun tit vækket da der jo selvfølgelig er en anden form for larm end vores baggård og hvis hun kun sover 1 time er jeg nødt til at give hende en ekstra lur hvor jeg vækker hende senest kl 16 ellers kan vi ikke putte hende, men de seneste par uger er hun begyndt at tage en lang formiddags lur derover så håber det holder ved. I vuggestuen går det rigtig godt og efter sommerferien havde jeg igen mulighed for at køre hende langsomt ind og hun har virkelig klaret det flot. Hun har ikke været ked af det, hun er glad derhenne og spiser rigtig godt. Hun er virkelig inde i en god periode og det gør mig så glad. Vi har været heldige på den måde at jeg stoppede på mit arbejde inden jeg gik på barsel, så pt. er jeg på dagpenge og det har gjort at Hannah stadig har en deltidsplads derhenne. Jeg har ikke været klar før nu at skulle aflevere hende kl 7 for først at se hende kl 16 så det har været så dejligt at have nogen timer fri til jobsøgningen osv. men samme tid have en masse timer med hende inden det er aften. Nu er vi ved at være et sted hvor hun er så stor og fordi hun er så glad derhenne at vi begge to er klar. Nu skal det rigtige job bare lige komme.

Det var et længere skriv om det hele, men håber det gav mening. Tænk engang, 1 år (og lidt til), min kære Hannah.