TryBike // Musiksæt // Dukkehus // Cykelhjelm // Angulus sko // Tipi // Rejsekuffert // Vægopbevaring // Duplo

D. 30 juni fylder min lille baby 1 ÅR! Jeg ved godt der stadig er noget tid til, men da det er midt i sommerferien har vi allerede inviteret familie og venner til fødselsdag inden folk begyndte at lægge planer for ferien. Vi har tænkt lidt over ønsker til Hannah da hun ved første tanke ikke rigtig mangler noget, men når man så sidder og tænker lidt mangler hun pludselig en masse ting 😉

En cykelhjelm er ret højt på listen da jeg gerne vil begynde at cykle med Hannah til vuggestuen (de 50 meter det nu er) og bare generelt cykle lidt mere rundt med hende. Så vi mangler faktisk også et cykelsæde til min cykel. Derudover havde jeg skrevet en paraply på som man kan sætte på hendes klapvogn men da vi tager til Italien inden hendes 1 års køber vi den selv, da jeg tænker den bliver rar og nødvendig i den varme. Jeg har hørt godt om TryBikes i forhold til balance, så den er også på listen (allerhelst brugt, da de er lidt dyre). Noget mere Duplo da Hannah (og hendes far) er ret pjattet med det og måske et fint dukkehus i victoriansk stil kunne være ret fint eller en sød tipi til stuen. Jeg har også tilføjet en pixibog-holder da vi virkelig mangler noget at samle Hannahs pixibøger i og rejsekufferten fra Woodly er ret fin til når man skal have dem med på farten.

Har I nogen gode tilføjelser til listen?

Tags: , , , ,