Annonce for Crafted By

Det gør mig så glad at skrive dette indlæg da jeg virkelig ønsker at dele med jer, hvor fantastisk Kristian egentlig er. Hvis I har læst med på bloggen længe, kender I godt til hvordan vi mødte hinanden og hvorfor jeg giftede mig med ham. Men en af grundene var også, at jeg vidste han skulle være faren til mine børn. Ikke kun på grund af hans ualmindelig flotte gener (hæhæ) men fordi jeg vidste på forhånd, at han uden tvivl ville blive den bedste far. I alt det her omvæltning med at få et barn, har jeg aldrig følt mig alene med tankerne og jeg har hele tiden vidst jeg havde 100% støtte. Da Hannah kom til verden var jeg så lykkelig men utrolig træt og overvældet på samme tid. Jeg kom dog hurtig ud på den anden side, da Kristian hjalp mig hele vejen igennem. Hvis jeg gik den første omgang med hende om natten for at vugge hende i søvn, tog han gerne anden og tredje omgang. Efter jeg havde ammet, skiftede K en ble eller gik rundt og sang hvis hun var ked af det. Det var aldrig delt op 80/20 men 50/50. Vi har taget lige meget og hvis han ikke havde gjort det havde jeg simpelthen ikke kunne klare den. Han står stadig op om natten for at give en sut eller lave en flaske hvis der er behov for det. I weekenderne er han på 100% og giver mig mulighed for, at tage ud at hygge med veninderne. Og han klager aldrig eller holder regnskab. Han er så god og tålmodig mod både Hannah og jeg og vi er de heldigste piger på denne jord. Jeg ved han altid vil lytte til Hannah og lade hende komme i første række. Han er den far der vil sidde forrest til skolens musicals, hente hende efter en aktivitet og græde af stolthed uanset hvad hun ender med.

Derfor skal han selvfølgelig forkæles på hans aller første fars dag. Vejen til K’s hjerte må være hjemmelavet mad, øl og spil. Så jeg tænker når det bliver d. 5 juni, at vi skal have en dag der kun drejer sig om ham og alt det han godt kan lide, for han fortjener det virkelig. K var helt oppe at køre over hans julekalender fra Crafted By, hvor han drak en øl hver dag i 24 dage. Det var bedre end chokolade sagde han. Derfor vidste jeg, at dette ville være den perfekte gave, hvor jeg igen har skræddersyet min egen øl. Denne gang blev det 2 forskellige slags frugtige øl, da vi til Hannahs dåb valgte deres IPA, som også er en af K’s favoritter. Da fars dag som sagt er d. 5 juni synes jeg dog disse passer bedre til sæsonen og det kan være jeg endda også kan drikke dem, da jeg normalt ikke bryder mig om øl.

Jeg elsker at man selv kan personliggøre flasken, både smagen og etiketten og skrive hvad man nu har lyst til. Det gør dem lige ekstra personlige og det bedre. Hvis man ønsker at brygge sin helt egen smag, kan man gøre det lige her, ellers kan man vælge en af deres favoritter og blot designe etiketten.

Har I planer for fars dag og gode tips til hvordan man kan gøre dagen helt speciel?

Tags: , , , , ,