HANNAHS VUGGESTUE START

in Baby, 7. april 2019

Hannah første uge i vuggestuen er nu overstået og jeg tænkte at det var på tide med en lille status. Mandag fik vi hilst på alle pædagogerne og fik en ordentlig rundvisning. Vuggestuen ligger rigtig tæt på hvor vi bor og lige ude foran er der geder og undulater. Selvom det er midt inde i byen har de en kæmpe have og endda med lidt skov, så det kunne faktisk ikke blive bedre. Når jeg kommer ind på Hannahs stue får jeg simpelthen sådan en ro i maven og stemningen er fantastisk, det er noget jeg virkelig vægter højt. Jeg er tryg ved at gå fra Hannah og jeg ved at de nok skal klare den, mere kunne jeg ikke have ønsket. Hun bliver indkørt sammen med en anden lille pige som er 2 måneder ældre, så det er rigtig rart at de ikke alle er meget større end hende. Til oktober kommer der dog en gruppe børn ind på omkring hendes alder. De første par dage sad jeg med Hannah og legede og var der omkring halvanden time sammen med hende. Vi fik det til at passe med, at vi kom efter Hannahs formiddags lur så når hun vågnede nede i vores gård, kørte jeg hende direkte hen i vuggestuen og så havde de gemt frokost til hende som hun fik serveret med det samme. Det var en rigtig god måde at gøre det på, da børnene bedre kan tage indtrykkene ind og så de ikke starter ud med en kaotisk morgensamling osv. Når Hannah og jeg kom var der lidt børn inde på hendes stue, mange var udenfor at lege eller var blevet puttet til lur, så der har simpelthen været sådan en god ro. Jeg kan godt mærke hun har svært ved at koncentrere sig om at spise, selv når der er få børn inde på stuen og leger. Dog er jeg glad for at hun alle dage har spist frokost der, så hun ligesom kan vænne sig til det helt fra start. Torsdag og fredag gik jeg fra hende i en halv time, hvor jeg sad og fik kaffe i nærheden. Hun hyggede sig og gav kun en bebrejdende lyd da jeg kom tilbage første dag, men ellers har hun taget det så fint. På mandag kører vi det samme med formiddags lur, hen for at spise frokost og så går jeg i en halv time. Tirsdag skal vi komme til morgen samling og derefter putter de hende til formiddagslur. Det er jeg ret spændt på. Hun plejer at tage halvanden til 2 timer hjemme i gården, men kan hun mon finde ro på samme måde derhenne? De har barnevogne udenfor og de vil gerne putte Hannah i hendes klapvogn hvis jeg er mest tryg ved det (og det er jeg). Det er jo kun en deltidsplads vi starter ud med og når jeg engang har fundet ud af hvad jeg vil, bliver hun rykket op til en fuldtid. Men i og med hun er så lille synes jeg det er rart, det er sådan en blid opstart. Jeg kan indkøre hende en helt måned ind til min barsel er slut og jeg er rigtig glad for det ikke er en fuldtid hun starter ud med. Når hun engang er helt indkørt til en deltid og hvis det bare går virkelig godt, vil jeg helt sikkert kunne acceptere det bedre og have mere ro i maven til at hun skal rykkes over på en fuldtidsplads. Men for nu er jeg glad 🙂

 

Hvordan har det gået med at indkøre jeres børn og hvornår ser I en reaktion fra dem?

Tags: , , , , ,