JULEGAVER TIL BABY

in Baby, Jul, 1. november 2018

Hagesmæk med ærmer // Sengetøj // Juniordyne // Taske // Solhat // UV-dragt // Happymat

Julen nærmer sig med hastige skridt og selvom vi ikke selv giver en officiel julegave til Hannah (hun får jo 117 ting hver måned) har hun da nogen dejlige mennesker omkring hende som gerne vil have muligheden for at give hende en lille ting.

Ønskerne bærer præg af, at vi skal afsted til Ecuador til februar, som jeg skrev om i mit seneste blogindlæg. Der er varmt om dagen i Quito og koldt om aftenen, da vi er højt oppe i bjergene (2.800 meter over havetsoverflade). Så hun skal både have noget varmt men også sommertøj til om dagen. Vi mangler en solhat i hendes størrelse og en uv-dragt til hvis vi skal bade i varmekilder eller en tur i en pool. Rygsækken er så fin og jeg tænker den skal være en del af hendes håndbagage samt en klapvogn (og pusletaske). Det kunne måske godt blive en “gave” fra os, hvis hun ikke får den 🙂 I starten af næste år tror jeg vi går op i en juniordyne, så det er allerhøjest på ønskelisten samt noget nyt sengetøj dertil, da vi kun har 2 sæt indtil videre. Som sagt vil Hannah være begyndt på grød til den tid og jeg kan lige se et skrækscenarie for mig med grød ud over det hele på flyet eller på en restaurant, så en hagesmæk med ærmer er et must! Dækkeservietten er til herhjemme og er sindssyg smart da den suger sig fast på bordet så baby ikke kan løfte tallerknen op.

 

Har I allerede nogen ønsker til jeres babyer/børn?