BARSELSFERIE

in My World, Rejser, Travels, 31. oktober 2018

Så er billetterne endelig bestilt til vores første ferie sammen som familie. Vi havde egentlig først troet vi skulle afsted til august men da det passer med, at jeg stadig er på barsel og K på det tidspunkt også har barsel og flypriserne var på det billigste vi nogensinde har set, slog vi spontant til. Vi skal et sted hen hvor jeg har været 2 gange før og hvor K har rejst til hver 3.år siden han var barn – nemlig Ecuador. Grunden til vi endnu en gang flyver hen på den anden side af jorden er, at en stor del af K’s famile bor der og vi vil gerne have at de skal have chancen for at møde Hannah som lille, især hans bedsteforældre, da man jo aldrig ved hvor længe man har dem. Der vil gå lang tid før vi vender tilbage men vi ønsker at introducerer Hannah for den verden i en ung alder og det kunne være det også vil hjælpe til, at der vil blive snakket spansk til hende i en måned i forhold til vores ønske om at hun bliver tosproget. Vi skal allerede afsted d. 10 februar hvor Hannah er 7 måneder og når vi kommer hjem vil hun være 8 måneder. Vi har hørt det er et godt tidspunkt at rejse med ens baby men det er en lang tur (19 timer – New York, San Salvador også Quito) så jeg er da lidt nervøs. Der er ikke længe til, så vi skal snart have hende vaccineret og have bestilt pas. Derudover er hun også begyndt på grød på det tidspunkt, så vi skal have ret meget oppakning med men heldigvis kan vi alle have en kuffert på 23 kg med hver 😉 Hvis du tænker Ecuador, hvad er det lige det er for et land, så læs min store Ecuador guide lige her (som faktisk er et af mine mest læste indlæg udover min fødselsberetning). Det er et fuldstændig magisk land og jeg kan ikke vente med at vise det til Hannah. Vi skal også have K’s niece med som også var med sidste gang vi var i Ecuador, sammen med hendes familie, K’s mor og hans søskende i 2015. Nu bliver det os 4 og vi glæder os helt vildt! Jeg er så spændt på hvordan det vil være at rejse med en baby og jeg er nervøs for 117 ting men heldigvis er vi sammen om det hele, så det skal jo selvfølgelig nok gå. Hvis I har gode råd, både til hvad man skal medbringe og bare generelle ting tages det imod med kyshånd <3