Hannah er nu blevet 8 uger gammel og jeg tænkte det derfor var på sin plads med flere tilståelser da der er gået 5 uger siden sidste indlæg og det er allerede er en helt anden verden til forskel. Jeg er nu begyndt i mødregruppe og derudover er K og jeg med i noget der hedder “familie iværksætter” som er en gruppe til førstegangs forældre hvor man mødes 2 gange inden fødslen og 10 gange efter. Der er en sundhedsplejerske med hver gang som styrer det og et nyt emne man snakker om fra gang til gang. I sidste uge var det første gang hvor vi mødte alles babyer. Det var så mærkeligt at maverne var væk og rummet var fyldt med baby gråd (Hannah startede ud med at brøle men sov heldigvis resten af tiden). Det jeg vil frem til er, at jeg kan høre mange af de ting jeg/vi kan føle (også de ting man skammer sig over) føler de andre forældre også. Det er så befriende og det er egentlig det jeg ønsker med disse indlæg. Jeg håber I kan nikke genkendende til nogen af dem 😉

  • En gang gik jeg på toilettet flere gange om dagen (før graviditeten). Det gør jeg ikke mere. Jeg er heldig hvis jeg når at gøre det 3 gange. I starten turde jeg ikke gå fra Hannah og fordi hun konstant lå på mig, så jeg holdte mig til at K kom hjem. Nu gør jeg det når mens er vågen men hvis hun sover i vuggen venter jeg nogen gange med at trække ud til hun vågner, da vores toilet larmer som på et fly og jeg er bange for at det vækker hende haha!
  • Dagen flyver ikke afsted når man er alene. Den snegler sig. Min dag består cirka af at baby vågner: amning, bleskift, stimulation og måske lidt mere amning også vugge baby i søvn, 1 time mindre til at K kommer hjem, og repeat. Hvis han blot er lidt forsinket ved han godt der er et opkald på vej med “hvor bliver du af??!!”
  • Jeg er allerede træt af at være på barsel. Når K har ferie eller barsel er det mega hyggeligt, men det er jo også noget andet når man er 2. Så er der ikke det man ikke kan og dagene flyver afsted. Jeg synes det er røv kedeligt og heldigvis har jeg min blog som virkelig er et godt afbræk for mig. K tager heldigvis 3 måneders barsel og jeg har noget ferie til gode så i det nye år kommer vi til at være hjemme sammen igen i en længere periode inden jeg skal til at være jobsøgende.
  • Jeg troede barselslivet var idyllisk, men det er det ikke. Jovist man kan gå en masse ture. Hvis baby altså gider. Nogen gange falder Hannah i søvn. Andre gange bliver hun sur og græder. Højt. Og så står man der 50 meter fra sin bopæl med en skrigende baby i favnen og en barnevogn man ikke kan styre. Der er også tid til café besøg ja, men det er jo ikke sikkert baby sover og måske man skal stå op og gynge hende midt i det hele og får slet ikke tid til at spise sin dyre cafémad. Shopping dur heller ikke da hun som regel vågner lige så snart barnevognen står stille og hvis jeg har viklen på kan jeg hverken bøje mig ned eller prøve tøjet, kedeligt.
  • Derfor vinder sofaen tit og jeg er derfor blevet til en sofakartoffel. Vi skal have en ny sofa, men det bliver efter barslen da der et kæmpe afmærke efter min numse pt. Og gylp.

  • Apropos gylp lugter jeg meget af det. Og sved.
  • K bliver ikke mødt af et kys i døren mere. Istedet stikker jeg en baby direkte i armene på ham og så kan han få et kys bagefter. Måske.
  • Vi har aldrig bestilt så meget Take away som nu. Jeg orker ikke at lave mad og pt. handler det ikke mere om hvad man får, men blot at få spist.
  • Jeg tør ikke give Hannah bad alene. Jeg er mest tryg ved, at vi er to om det. Det betød så en dag hvor hun havde overskidt sin ryg og sit tøj, at jeg ville vente med at give bad til K kom hjem. Men så glemte vi det og Hannah blev lagt i seng med lidt lorte rester på ryggen.
  • Jeg bruger rigtig lang tid på at fjerne fnuller og mærkelige ting mellem Hannahs tæer og inde i hånden. Det er ligesom at alt snask og lækre sager sætter sig fast der og det er ret tilfredsstillende for mig at fjerne.