DEN FØRSTE TID

in Baby, 21. august 2018

En sød læser har efterspurgt et indlæg om hvordan den første tid er gået og det er også på sin plads nu når Hannah lige har ramt de 7 uger. K havde jo barsel de første 2 uger hvor vi lige skulle lære vores lille datter at kende. I fik også nogen tilståelser fra mig (link HER) og der er flere på vej! 😉 Det var så hårdt da K startede på job allerede efter 2 uger, da hun ingen rytme havde og langt fra sov igennem om natten (hun vågnede cirka hver 2-3 time i starten). Vi blev hurtige enige om at K skulle tage noget ferie og efter 2 uger alene med hende, holdte K derfor ferie i 2 uger som han lige har afsluttet, øv!

Vi er stadig meget i en baby boble og vi lærer stadig Hannah at kende. Da vi kom hjem fra hospitalet og da amningen var oppe at køre var der hele tiden et eller andet nyt fokus var på og sådan er det stadig. Mavekneb, laver hun nok bleer, søvn, overstimulering osv. Vi fandt hurtig ud af, at hvis der havde været mange mennesker omkring hende som havde forstyrret søvnen og hun havde gået for meget på runde, fik det en konsekvens om aftenen og en grædende baby. Da vi troede vi havde fundet en rytme tog Hannah sit første tigerspring. Jeg ved at der er mange der ikke fokuserer på disse spring og synes man kan tænke lidt for meget i dem, men det har dog hjulpet os til at forstå hvad det var hun gik igennem og hvorfor hun pludselig var meget ked af det i en uge og hvor far slet ikke duede. Det var så hårdt! Men pludselig stoppede det og hun var meget mere vågen, bevidst og vi fik pludren og store smil fra hende, det var så stort. Da K fik ferie igen fandt vi faktisk en lille “rytme” og Hannah begyndte at sove længere og bedre om natten, men de sidste par dage har hun været mere pylret og i følge min app “vidunderlige uger” er hun på vej mod det 2. tigerspring. Det er ret træls der er så kort tid imellem de første par spring, især at det passer med at K lige er startet på arbejde igen. Heldigvis har han barsel igen i september (en uge midt og en uge slut på måneden).

I er også mange der har spurgt ind til amningen, både i forhold til gode råd og hvordan det går. Helt fra start hvor hun blev lagt op på mit bryst kunne jeg mærke at hun havde en god sutte teknik og tog godt fast. Da mælken faldt til har det faktisk gået smertefrit, udover jeg efter 1 uge begyndte at mærke en stikken/jag i mit bryst. Det var nok en lille brystbetændelse uden infektion da jeg ikke havde feber. Jeg havde derfor varmepude på (i hedebølge), stod under den varme bruser og sørgede for at få tømt brystet helt ud med en brystpumpe, da gammel mælk i kirtlerne godt kan give betændelse. Det hjalp heldigvis og smerten forsvandt efter et par dage. Jeg håber at det fortsat går smertefrit og at jeg kan amme længe. Hannah har den sidste uge taget en stor appetitøgning. Da jeg ammede hende før var et bryst nok per amning, men jeg kunne pludselig se det ikke mættede hende og hun tømte begge bryster helt. Min mælkeproduktion havde reduceret sig efter hende og derfor skulle jeg lige hjælpe den på vej ved at lægge hende oftere til og derudover pumpede jeg også ud imellem amningerne, hvilket virker til at hjælpe da hun ikke tømmer begge bryster fuldstændig mere.

Hverdagene går lige nu med at sætte hendes behov fuldstændig. Hun er meget på os og vågner tit hvis hun bliver lagt ned. Derfor vikler jeg en del og vi skal nu have gang i en slyngevugge for at se om det er noget hun gider. Det er nu hyggeligt at hun er meget på os men vi begge kan godt mærke hun er blevet tungere og min arme trænger til lidt aflastning 🙂 Jeg er begyndt i mødregruppe nu og vi har aftalt at mødes 1 gang i ugen. Det er rart at snakke med andre mødre som går igennem mange af de samme ting og bekræfter mange af ens tanker som nybagt mor <3 Perioderne hvor hun har grædt meget har jeg været hurtig til at tage sorgerne på forskud og lade det fylde mere i min bevidsthed i forhold til de gode stunder. Det har været svært at se at det kun var for en periode og acceptere at babyer altså også godt kan være kede af det. Man gør jo alt sit bedste for at de ikke er det og derfor kan det nærmest føle som om man fejler når de er, hvilket er noget pjat. Jeg oplever nærmest også en angst nogen gange for at gå ud med barnevognen hvis hun nu begynder at græde og folk skulle kigge dømmende, hvilket de jo ikke gør og hvis de gjorde ville det også være fuldstændig ligemeget for herre gud babyer græder jo. Det var også derfor vi anskaffede os en bæresele hvis det nu skulle ske, da det altså ikke er nemt at holde baby og gå med barnevognen på samme tid. Nu har jeg snakket meget om gråd da det godt kan fylde meget, men Hannah er en vildt glad baby og er ret nem kan jeg høre på andre. Hun sover godt det meste af dagen (så længe hun kan sove på os) smiler og græder ikke på hendes mor, det går mest ud over far ;-)Det er helt fantastisk at se hun nu har fået en lille personlighed. Hun er meget nysgerrig, stædig (!), glad og viljestærk. Det er vildt hvor store ændringer der sker uge for uge på alle planer og jeg kan simpelthen ikke vente til at hun kan mere og mere.