Selvom vi kun har haft vores baby i lidt over 3 uger, har det været de længste 3 uger af mit liv også selvom de er fløjet afsted. På disse 3 uger har det været en rutsjebanetur af følelser og at skulle lære sit barn at kende. Hun er pludselig gået fra at sove meget og næsten ikke være vågen til at vise lidt mere personlighed og have lidt flere vågne timer (selvom hun stadig sover meget). Der er så mange ting der stadig kan overraske mig og jeg lærer hver dag, men jeg ved at det kunne være rart at høre at andre mødre har gået igennem det samme som en selv. Derfor jeg vil begynde at lave disse indlæg når jeg har fået samlet en masse godt sammen 🙂

  • Jeg har op til flere gange prikket til min baby hvis hun har sovet alt for stille, eller sat en hånd på hende for at mærke at hun trak vejret. I min febrilskhed er hun nogen gange ved at vågne op, så det ender med at jeg står helt stille i ninja-position og ber til at jeg for pokker nu ikke har vækket hende.
  • Vi er rigtig cool med at folk må holde hende, da vi elsker at hun er tryg ved “fremmede” mennesker og så kan mine arme også hvile lidt imens. Engang havde vi et familiemedlem på besøg som holdte hende i 3 timer da hun bare sov. Jeg vidste ikke hvilken undskyldning jeg skulle bruge for at få hende tilbage igen, uden at lyde som en total hønemor. Da hun var taget afsted begyndte jeg at græde fordi jeg havde savnet Hannah så meget haha. K var også helt ude af den og vi slåssede nærmest om at holde hende. Nu omfavner jeg at være hønemor og husker at være ærlig og mærke efter. Folk må hjertens gerne holde hende, også i lang tid, men måske ikke lige i 3 timer #hønemor 😉
  • Til at starte med, da vi endnu ikke havde lært at lugte om der var tis/lorte ble, eller om der overhovedet var noget, skiftede jeg hendes ble selvom den var ren. Jeg ved ikke hvorfor. Efter verdens bedste råd fra sundhedsplejersken som sagde, at hvis baby sover er der ingen grund til at skifte bleen. Nu bliver bleen altså ikke skiftet i løbet af natten, hun bliver blot ammet også sover vi videre. Hurra for bedre nattesøvn og dunsten af en god tis ble.
  • En tidlig morgen hvor jeg lå og sov på sofaen (da hendes babylyde tit kan holde mig vågen) kom jeg til at skubbe ammepuden ned på gulvet og der lød et ordentligt dunk. Jeg fór op og var sikker på at baby var røget ned på gulvet. K beroligede mig inde fra soveværelset og var hurtig til at se hvad der skete og sagde “jeg har hende, bare rolig, alt er okay”. Det er første gang jeg nogensinde har fået et angst anfald. Hovedet skulle ud af vinduet og hele kroppen rystede. Puha!
  • En nat hvor hun ikke ville sove fik jeg sagt til K at det var hans datter(!) hvor efter jeg gav hende til ham. Efter noget tid, var hun min datter igen 😉
  • Efter jeg så flere afsnit i streg af The “Handmaids tale” sæson 2 var jeg nødt til at tage hende op og holde hende ekstra hårdt. Jeg fik sagt til K med tårerne løbende ned af kinderne at “de vil tage hendes baby fra hende”. Jeg stoppede med at se flere afsnit den dag.
  • Nogen gange synes jeg hun er sødest når hun sover. Især hvis det har taget lang tid at få hende til at falde i søvn. Efter 10 min savner jeg hende.
  • Jeg kampsveder her i varmen og lugter virkelig fælt. Igår var jeg nødt til at gå i bad 2 gange. Den ene gang var jeg alene med hende og lagde hende i vuggen selvom hun var vågen, da jeg var ved at få et hedeslag. Jeg løb kun ud af badet 1 gang for at se om alt var okay. Baby lå blot og kiggede så fint.