1 ÅRS BRYLLUPSDAG

in Bryllup, My World, 16. juli 2018

Hvis I følger med på Instagram var I nok ikke i tvivl om igår, at K og jeg havde papirsbryllup. Det er 1 år siden at jeg gik op af kirkegulvet med en skælvende krop og et kæmpe hulk i den flotte Skt. Lukas kirke på Frederiksbjerg og sagde ja til K. Min kære mand. Vi var så heldige at vores bryllup faldt på en af de 5 sommerdage vi havde sidste år og det var heldigt, da festen ikke havde været det samme i regn. Vi alle drak slushice i solen og dansede salsa i teltet og rundt omkring havde folk gang i diverse havespil indtil vi skulle spise. Helstegt pattegris, lam og pølser. Vi havde stillet et kæmpe telt op med vinduer som gav udsigt til Rosenholm slot og søen. Vi havde nemlig lejet “Enkesædet” en villa som tilhører slottet med kæmpe have hvor vi derudover også havde adgang til slotshaven. Under maden havde folk lavet de sødeste taler og sjoveste indslag og efter bryllupskagen og brudevalsen dansede vi hele natten lang. Det var helt igennem en perfekt dag og det er næsten helt hårdt at man ikke kan opleve den igen. Jeg kan huske at jeg dagen efter tænkte om jeg nogensinde ville opleve sådan en dag igen hvor lykken ville være så høj. Og det har jeg. Det er nemlig det K han gør. Gør hver dag til en lykkelig dag og til en gave. Og Hannahs fødsel var endnu større og med endnu mere lykke trods den smerte jeg var i. Det er så vildt hvad der er sket siden vi blev gift. Jeg tænkte egentlig at dette indlæg skulle handle om hvordan K og jeg mødte hinanden og hvad der er sket siden vi mødte hinanden.

Da jeg startede på Aarhus universitet på Brasilianske studier i sommeren 2011 og gik op på campus, hvor vores tutorer stod og ventede på os, var K den første jeg så. Han var flot, brun, eksotisk og måske lidt farlig haha. Jeg kunne mærke at han kiggede på mig og jeg tænkte at ham skulle jeg nok holde mig væk fra. På rusturen faldt vi hurtig i snak og jeg kunne sagtens mærke at K var ret interreseret så det endte i et kys hvor jeg de efterfølgende dage endte med at ignorere ham fuldstændig for at beskytte mig selv i frygten om at blive såret. Da vi kom hjem fra rusturen fik jeg en venneanmodning fra K og dette er en vigtig del af historien da man på Facebook (ved ikke om man stadig kan det) kunne forslå andre at sende en person en anmodning 😉 Det havde en anden tutor gjort til K og for ham lignede det at JEG havde ansøgt ham og han accepterede, men han accepterede blot forslaget om venneanmodning hvor der blev sendt en anmodning til mig. Jeg tænkte at nu var bolden på min side og at han selvfølgelig havde anmodet mig haha. Åh ja de sociale medier. Anyways så sendte han dog en besked om jeg havde lyst til en date på et tidspunkt og det hylede mig lidt ud, da jeg ikke rigtig vidste hvad han var for en person så jeg gav ham et vagt svar. På uni valgte jeg fortsat at give ham lidt den kolde skulder og når der var en fest og jeg fik lidt alkohol indenbords viste jeg igen interesse, det har været meget forvirrende for ham haha. Men en lang historie kort, endte vi til sidst med at blive kærester. Selv om vi blev det forholdsvis hurtigt (efter en måned) var jeg utrolig lukket over for ham, da K skulle på udveksling ophold til Brasilien et par måneder efter og det bekymrede mig meget, da vi jo ikke havde kendt hinanden så lang tid. Vi stortudede begge to da vi sagde farvel til hinanden på rutebilstationen og jeg fortsatte i dagene efter, jeg var så ulykkelig! Men vi var så forelsket og trods afstanden voksede vores kærlighed atter og jeg stod klar i Kastrup lufthavn da K kom hjem et halvt år efter. Siden da, har vi ikke været væk fra hinanden. Max 1 uge. Det var også derfor K tog med mig på mit udveksling ophold og vi rejse rundt i Brasilien og derefter Ecuador. Da vi kom hjem fra mit ophold havde vi fået vores første officelle (studie) bolig sammen på Istedgade (en sidegade til Jægergårdsgade) hvor vi boede de næste 4 år til vi begge var færdig uddannede. Under den tid blev vi forlovet, gift og da vi kom hjem fra Marrakech og skulle flytte ud var jeg lige blevet gravid. Nu sidder vi her og har 1 års bryllupsdag og en 2 uger gammel baby. Vores rejse er først lige begyndt og selvom vi har oplevet så meget, så er jeg så spændt på hvad det næste bliver, da livet aldrig er kedeligt med K <3