For nyligt blev jeg kontaktet af DR som gerne ville lave en artikel/video projekt med mig og nogen andre unge i forhold til de bekymringerne der nu kan fylde i ens liv her og nu. Ideen med denne artikel var, at vi skulle dele ud af en bekymring hvor de herefter havde fundet de sødeste ældre mennesker, som har en masse erfaringer på livet og som kommer med deres råd til os. En af mine bekymringer jeg har haft her i graviditeten har især været på det at skulle være mor og være god til det. Jeg ønsker det bedste for vores lille pige og jeg håber hun vokser op og bliver en fantastisk person med gode værdier og en som elsker livet. Det er jo mig som forældre, der skal være med til det og hvis jeg overtænker tingene kan jeg godt føle at det bliver et svært job og det er også fint men hvordan lykkes man så? Man ser jo nogen børn hvor det er gået helt galt og er det så forældrenes skyld? Hvornår fejler man og kan man overhovedet undgå det? Jeg kan dog forstå på mange, at det er naturlige tanker og lige så snart hun kommer lever man jo blot i nuet og gør det bedste man kan. Som de 2 søde ældre damer siger i videoen kommer det helt naturligt og selvfølgelig skal jeg da nok blive en god mor. Jeg vil da gøre mit bedste og give alt min kærlighed som de også så vigtigt pointerer, det må da være det vigtigste, da andet kommer jo hen af vejen og heldigvis har jeg verdens bedste person ved min side, som jeg ved vil være med til at forme hende til et godt menneske. Når jeg har delt mine bekymringer overfor andre, både denne og så mange andre, kan jeg virkelig høre at de fleste gravide deler lidt de samme tanker da man er utrolig drevet af følelser her i graviditeten. Men det er virkelig rart at vide man ikke står alene med disse følelser <3

Nu må hun bare gerne snart komme så jeg endelig kan blive mor. Selvom det bliver svært, hårdt og jeg vil fejle med masser af ting så er udgangspunktet helt sikkert baseret på kærlighed og med de bedste ønsker. I kan læse artiklen og se videoen lige HER.