En af gengangerne herhjemme er hjemmelavet falafler, da de kan bruges i så mange retter, og så er det bare møg lækkert. Især med fokus på at spise mindre kød, er denne vegetariske ret virkelig nem og hurtig at lave 🙂 Opskriften er velegnet til 3-4 personer.

Du skal bruge:

Til falafler:

200 g. kikærter (jeg køber de økologiske på dåse, som er klar til brug)

1 løg (lille)

2 fed hvidløg

1 bundt persille

2 tsk. spidskommen

2 tsk. paprika

2 spsk. mel

2 tsk. salt

1 tsk. peber

Olie til stegning

Til avokado/ærte creme:

2 dl fine grønne ærter (frosne)

1 avocado

3 spsk. creme fraiche

1-2 tsk. citronsaft

1 tsk. salt

½ tsk. peber

Øvrigt:

1 pose spinat

1 pakke pitabrød

Falafler: Hak løg, hvidløg og persille og kom det ned i en skål med de øvrige ingredienser. Brug en stavblender eller foodprocesser til at mixe det hele sammen. Varm panden op og fyld punden med olie. Ta et glas med lunket vand og en ske, så du kan forme din falafler. De skal nu på panden og skal steges på mellemvarme til de er sprøde og gyldne. Dryp dem af på noget køkkenrulle inden servering. Avokado/ærte creme: Lad ærterne tø op i en skål eller hæl noget kogende vand ud over dem. Bland dem sammen med din avokado og de øvrige ingredienser og blende dem sammen med en stavblender. Skyl spinaten og varm pitaerne.

Tadaa 🙂 Velbekommen!