BABY PÅ VEJ!!

in Graviditet, My World, 20. januar 2018

Kære blog. Jeg har været væk et stykke tid, og det er nu på tide jeg kommer tilbage og forklarer mit fravær og hvad der er sket siden. Sagen er jo sådan, at jeg fornyligt offentliggjorde på Instagram, at der er en baby på vej! <3

Efter vi kom hjem fra vores bryllupsrejse til Marokko (D. 16 oktober) fortsatte livet som sædvanlig og jeg arbejdede, trænede og var til et par tidlige julefrokoster osv. uden at tænke mere over, at jeg måske kunne være gravid. Søndag d. 5 november fik jeg pludselig lidt kvalme om aftenen i forbindelse med aftensmaden, sådan at jeg var helt fuld i maven og jeg var i hvert fald slet ikke sulten selvom vi havde lavet lækker pizza. Om mandagen skete det igen om aftenen og pludselig sagde K: ”det kan være at du er gravid” og smilede stort. Så sagde jeg, at det var jeg da i hvert fald ikke…eller.. Efter 5 minutter hvor jeg lige tyggede på den, gik det op for mig, at K måske havde ret? Vi havde heldigvis en test derhjemme, just in case, og jeg gik ud for at tisse på den, og var egentlig meget rolig, da jeg kun var gået 1-2 dage over tid, så jeg troede ikke helt på den. De 2 streger kom med det samme, og var meget tydelige. Jeg råbte på K og vi kiggede længe på hinanden hvor jeg så udbrød: ”SKYND DIG AT KØB NOGEN FLERE!”. For det kunne jo være at testen havde taget fejl, eller sådan noget 😉 K kom tilbage med 5 mere, haha. Jeg tissede på en mere, og den var også positiv med 2 meget tydelige streger. Vi prøvede meget på, ikke at være oppe at køre da ingen af os rigtig troede på det. Så jeg ringede til lægen dagen efter (hvor jeg havde tisset på endnu en test – endte med at tisse på alle haha) som sagde at en test skam var nok, og når den var positiv var den god nok, jeg var gravid!! Vi fik regnet os frem til at jeg kun var i uge 5. Baby var altså lavet på bryllupsrejsen, på K’s fødselsdag, det er lidt sjovt og romantisk 😉 Uheldigvis kan der nå at ske meget de uger, så man kommer først ind til lægen omkring uge 8-10, så jeg skulle vente en hel måned, hvilket var ulideligt. Da jeg endelig kom til lægen, fik jeg taget blodprøver og vi kom igennem alt det man nu skal snakke om, og hun fik bestilt en tid til nakkefoldsskanningen som man kommer til i uge 12. Da vi ramte ind i jul og nytår kom jeg først til skanning efter nytår, hvor jeg næsten var i uge 14. Vi var så nervøse, og min frygt gik meget ud på om barnet overhovedet var i live derinde. Der var dog en ting som lidt havde bekræftet det alle de uger. Jeg har haft rigtig meget kvalme. Som i opkast flere gange om dagen og konstant kvalme. Jeg har kastet op på min arbejdsplads, foran min arbejdsplads, derhjemme og ude. Det har virkelig været hårdt, og kvalmen er der stadig en smule om morgenen, men den er blevet meget bedre. Jeg er åbenbart en af dem der virkelig er ramt, så jeg kom faktisk også til lægen inden min officelle læge tid for at få piller mod kvalme, som har hjulpet en del, bare ikke nok. Men tilbage til skanningen, kunne vi hurtigt se, at det lille hjerte bankede, og der sørme lå en lille baby og suttede på sin tommelfinger. Det var så sødt og det var svært at holde latteren (og tårerne) tilbage, da det var så surrealistisk og følelsen af lykke bare er så stor. Baby havde det heldigvis godt og tallene var gode. Vi gik derfra som to meget glade ”soon-to-be” forældre <3 Jeg er nu færdig med 1. trimester og er i uge 16. Kvalmen er der næsten ikke og hovedpinen er forsvundet. På denne stille morgen, er følelserne store og jeg kniber mig stadig i armen over hvad K og jeg har skabt. Nu når jeg har fået det godt igen, kommer bloggen stærkt igen med flere indlæg på vej, både en Marrakech guide, mere bryllup og en masse graviditets indlæg, så jeg håber at I gider læse med igen <3