Den første ferie uge er gået og jeg har ikke instagrammet eller blogget det store. Vi har haft rigtig travlt, men samtidig sørget for at hygge og sove længe. Mandag fik jeg besøg af min veninde som skal lægge min makeup til brylluppet. Til sammen har vi overdrevet meget make up og der manglede ihvertfald ikke noget. Jeg skal dog lige have købt min yndlings mascara fra Sisley, så vipperne bliver helt perfekte til den store dag. Det blev rigtig fint og vi var gode til at samarbejde og finde frem til mit brude look! Tirsdag mødtes jeg med min veninde for, at finde en kjole til hende til brylluppet. Det tog os 5 timer og en frokost, men til allersidst lykkedes det heldigvis, than god! Jeg var klart mere stresset end hende 😉 Om aftenen fik jeg besøg af en ven og vi hyggede allesammen på sofaen, imens vi spillede spil. Onsdag kom min veninde forbi til kaffe og kage og om aftenen skulle vi have fiskelasagne hos min svigermor. Torsdag planlagde vi bryllup og fredag fik besøg af K’s niece og planlagde noget mere. Der kom også et par solskinsdage i løbet af ugen, så den blev bestemt også nydt, hvilket virkeligt var dejligt når det regner der dominerer meget her for tiden.

Lørdag var jeg til min svigerindes polterabend, som var helt fantastisk.  Pigerne prøvede paintball imens jeg agerede som fotograf i frygt for at få mærker til brylluppet. Det resulterede dog i, at en hestebremse stak mig 3 gange ved øjet. Det hævede fuldstændig op, da jeg er allergisk over for myggestik og åbenbart også for hestebremsestik. Just my luck.  Efter dette tog vi på Plata og havde fri bar et par timer. Det var virkelig lækkert og meget gennemført og det var lidt svært ikke, at gå slingrende hjem til en af mine svigerindes veninder bagefter.

Søndag tog vi igen op til min svigermor og lavede bryllups-projekter. Så man må virkelig sige, at det har været en effektiv uge. Denne uge bliver ligeså “hektisk”. Idag tager jeg i sommerhus med 2 veninder indtil onsdag, torsdag skal vi til Tyskland for, at købe ind til brylluppet og fredag skal vi gennemgå musikken i kirken, pyha. Selvom det er stressende er det nu også fantastisk at være i denne bryllups-boble, selvom jeg nærmest får tynd mave hver gang jeg tænker på det, haha! De sidste ting er for alvor kommet på plads, alt pynt er der styr på, telt og service, maden og hjælp til brylluppet. Det er kun et par små ting vi mangler og det er en helt fantastisk følelse, nu når stressen har ramt et par gange 😉 Nu kan jeg bare ikke vente på, at blive gift med K <3