LOUISE KRAGH JEWELRY

in New In, 7. maj 2017

Udover min store smykker kærlighed for Pernille Corydon og Carré, har jeg virkelig fået øjnene op for Louise Kragh Jewelry. Jeg har fulgt hende noget tid på Instagram og synes, at hun har en blanding af alle de fine danske smykke mærker, også er priserne nemlig til at arbejde med. Da jeg så på Facebook, at hun afholdte et lagersalg her i Aarhus blev jeg så glad da jeg næsten kunne regne ud, at der ville være en masse godt og penge at spare 😉

Jeg tog afsted sammen med min kollega efter arbejde, og der var virkelig et stort udvalg og så mange fine ting. Jeg ledte lidt efter et par øreringe til brylluppet, men i min søgen gik det op for mig, at jeg har de perfekte derhjemme som K faktisk har købt til mig i Ecuador. En ægte lille perle i hver ørering med en guld blomst udenom. De er enkelte og perfekte, og det er faktisk slet ikke sikkert at man overhovedet vil kunne se dem 😀 Men jeg fandt selvfølgelig en masse andet, som jeg godt kunne bruge haha. Farvevalget var spot on på smykkerne, der var de fineste rosa nuancer, grøn, blå osv. Jeg købte en ring, 2 øreringe og et armbånd. Prisen lød på 500 kroner, hvilket jeg synes er billigt når man tænker på alt det jeg fik 🙂 Ringen er så fin på og meget speciel med side-åbningen, som gør at du kan justere på størrelsen. Den lille runde ørering er en ear cuff, som man kan sætte hvor man ønsker, og den anden lidt lange minder faktisk lidt om noget jeg har fra Pernille Corydon. Jeg tænkte at den ville være sød men den lille ear cuff. Den er også i sølv men ser guld ud på billederne. Sidst men ikke mindst armbåndet, som jeg stod længe og funderede over om jeg ville få brugt. Svaret er fandme JA, den er så fin! Kender I hendes smykker og hvad synes i? 🙂