JULESTEMNING

in Jul, 13. december 2016

Jeg tænkte at jeg lige ville dele lidt stemningsbilleder, fra vores lille lejlighed. Dette bliver nok den sidste jul her, det sagde vi så også sidste år, også kom der et bryllup der skulle spares op til. Men inden jul næste år, er vi tvunget til at finde noget andet, da ingen af os så vil være studerende mere. Jeg har de bedste juleminder fra denne lejlighed og den er igen blevet pyntet op, fra top til tå siden november (så er julen nemlig lidt længere).

DSC_0035-COLLAGE

K og jeg har rigtig været igang med at folde stjerner (ja, han er bedre end mig grr) og det fine papir er fra Søstrene Grene. Julekuglerne er “fold selv” og er også fra Søstrene Grene. Papiret til det hele, blev ret hurtig udsolgt, da de kun får julevarerne hjem en gang, så man skal være hurtig næste år. Jeg blev forelsket i det hele, da deres juleblad kom ud! Det er så fint og enkelt, men stadig ret juleagtigt.

DSC_0083

Kähler julekuglerne købte jeg sidste år, og i år tilføjede jeg en Lyngby julekugle til min samling. De findes i de fineste farver, og jeg kunne slet ikke vælge. Jeg skal helt sikkert have den mørkegrønne som den næste, faktisk, vil jeg have alle farverne, haha!

DSC_0060 DSC_0055

I år havde jeg lyst til, at lave en rigtig nordisk adventsdekoration og jeg elsker det enkelte udtryk. Juletræet af fra Søstrene Grene, koglerne er fra Bahne og rensdyret er fra den butik i Bruuns Galleri som har en masse billigt julepynt og pynte ting (og masser af TinTin ting). Jeg puttede det ovenpå et skærebræt, som jeg engang købte i Tiger 🙂

DSC_0076-COLLAGE

På grund af, at vi har fået en ny og større sofa, kan vi ikke have et “stort” juletræ som vi plejer. Så alt min fine julepynt til juletræet, har jeg ikke kunne bruge. Der kunne lige være plads til overstående, og noget af det må desværre ligge i æskerne til næste år. Juletræet købte vi i Føtex (der er fod på) og kurven er fra Søstrene Grene. Kalenderlyset fandt jeg i starten af november i Netto og jeg synes det er det fineste kalenderlys vi har haft. Det er enkelt men stadig julet og har en blanding af guld, sølv og kobber. Det grønne gren er lige prikken over i’et. Jeg ærger mig faktisk lidt over at, jeg ikke købte et til næste år! I næste uge holder jeg ferie efter d. 20 december heeelt indtil d. 2 januar. Ih, hvor jeg glæder mig. Jeg skal pakke resten af gaverne ind og lave julekortene færdig (det er et kæmpe projekt i år, billeder kommer) også skal jeg nå at julebage lidt.

Fortsat god tirsdag derude <3