MUST HAVES I NOVEMBER

in Beauty, 27. oktober 2016
Beauty

Det er typisk, at når man er i spare “mode” og julen nærmer sig, at man er ved at løbe tør for alle ens hårprodukter og man finder nye ting, man derudover gerne vil have. Jeg er jo igang med mit projekt “sundere hår”, efter at jeg er blevet klippet. Jeg har ikke farvet hår i flere år, men vasker det alt for tit. Efter det blev sundt og lækkert hos frisøren, lod jeg være med at vaske det i næsten en uge. Dette har jeg nu gjort i noget tid, og mit hår er begyndt at blive mindre fedtet og mere selvrensende. Det har aldrig siddet bedre og det er så dejligt ikke at skulle vaske det i løbet af ugen. Anyways, så er min olie snart done, derfor vil jeg som sædvanlig købe min yndlings olie fra orofluido, som jeg fik anbefalet af en veninde, for ja, 5 år siden må det være. Den er et mega godt alternativ til Morroccan oil. Den giver nemlig det samme til håret og har også fået flotte anmeldelser, på blandt andet nicehair.dk. Den dufter af vanilje, hvilket bare lige er et ekstra plus. Derudover er jeg også løbet tør for vidunderproduktet uniq one, og jo jeg kunne selvfølgelig ønske mig denne i julegave, men det er lidt kedeligt at få en gave, som man tit køber til sig selv, hvis I forstår 😉

Pt. er jeg på skoleophold i Mommark (suk, men det er OK), og min roomie sprøjtede igår overstående olie på fra L’Occitane på. Den dufter så godt, at man tror det er løgn og har hjulpet hende med de der trælse knopper, som man kan få på armene, da den udglatter huden. Den tilfører derudover en smidighed (dvs. forebygger strækmærker), men gør samme tid huden fastere og strammere. Jeg vil så gerne have den! Den kan købes i Magasin. Længe har saltvands sprayen fra Sachajuan været på ønskelisten. Denne er især god til at kombinere med en tørshampoo i de dage hvor man ikke vasker hår, og giver en god tekstur og volume. Apropos tørshampoo, så vil jeg gerne prøve den fra Batiste. De har lavet en specielt til brunt hår, så den ikke efterlader et hvidt skær. Pudderdåserne har anmeldt denne tørshampoo og giver den gode anmeldelser, også koster den altså kun cirka 40 kr.
Har I nogen musthaves, som jeg ikke har opdaget endnu? 🙂