BRUDEKJOLE PRØVNING PART 2

in Bryllup, 22. oktober 2016

Så kom dagen endelig hvor jeg skulle prøve brudekjoler igen. Efter mit første indlæg, hvor jeg prøvede brudekjoler hos LILLY, har jeg fundet ud af, at følelsen af at man “klæder sig ud” ikke skal være til stede, på den måde jeg havde det, og de passede bare ikke til mig og sådan er det jo. Så jeg var ekstra nervøs, hvordan følelserne og oplevelsen ville være det nye sted. Jeg blev heldigvis meget positiv overrasket, og fik prøvet flere forskellige brudekjoler som alle havde deres eget helt specielle udtryk. Alle sad så godt, og jeg fandt endda en, der havde rigtig gode muligheder! Sælgeren gjorde stemningen god og prøvede meget at finde ud af, hvem jeg var som person, for at finde den helt rette kjole. Jeg kom også i de helt store prinsesse kjoler, da det vel er en lille pigedrøm at prøve 😉 K er blevet bandlyst fra min blog (og insta denne uge) indtil brylluppet, da jeg slet ikke vil have, at han skal se mig i nogen af disse kjoler, da han ikke må have den mindste idé om, hvordan jeg ser ud i en brudekjole haha. Mine to barndomsveninder var med igen og min svigermor. Det var alt i alt en rigtig god oplevelse og gav mig en langt bedre idé om hvad der klæder mig. Idag var jeg henne ved Marianne Carøe, for at prøve brudekjoler, men det skal jeg nok fortælle om, i et andet indlæg 😉

 

DSC_0001-COLLAGE

DSC_0004 2