NY SOFA

in Interiør, New In, 6. marts 2016

Jeg har godt nok ventet på denne dag længe. Da vi flyttede ind i den lille lejlighed på lige under 40 kvadratmeter, købte vi en midlertidig sofa fra IKEA. Den midlertidige sofa endte så med at blive en permanent sofa, da vi nok egentlig ikke magtede at skulle flytte rundt osv.

Vi havde egentlig besluttet os for at flytte fra den lille, hyggelige og utrolig billige lejlighed her på frederiksbjerg, og ville i den forbindelse købe en ny sofa. Men efter en lang snak blev vi enige om at blive her, indtil videre, da min kæreste er færdig med hans kandidat om halvandet år, og det er utrolig mange penge vi kan spare op hvis vi så bliver her. Mit kriterie for at blive her, var så at vi ihvertfald skulle have en sofa vi kunne slænge sig i = chaiselongsofa. Og hvordan får man plads til det, i en så lille lejlighed? Ja, man skal være utrolig kreativ. Efter en masse søgen rundt på nettet, fandt jeg frem til nedestående sofa som er en 2 1/2 mands sofa, som er perfekt til vores lejlighed, da en 3 mandssofa med chaiselong slet ikke ville kunne være her. Men den er selvfølgelig udsolgt og ret dyr. Jeg tjekkede hurtigt DBA og til min store overraskelse, var der en der solgte den derinde og VUPTI, nu står den sørme i vores stue. Udover sofakøbet har vi lavet nogle utrolige gode løsninger i soveværelset, så vi kunne få plads til mere tøj. Jeg skal nok lave et indlæg om dette, da det måske kunne være rart for nogen af jer, som også bor i en lille lejlighed? 🙂

sofa1 sofa2 sofa4

Idag har jeg været til retro guld loppemarked i Godsbanen. Jeg fandt en rigtig fin potteplante i lyserød (win) en potteplanteholder og en ny lampe i messing. Hvis i vil se nogle billeder af det, kan i følge med på min instagram @isabellaskou. God søndag <3