GLÆDELIG JUL <3

in Jul, My World, New In, 29. december 2015

Rigtig glædelig jul allesammen <3 Jeg har desværre ikke blogget disse juledage, da jeg har haft rigtig travlt. Den 22. drog turen mod Herning hvor jeg fik hygget med diverse familiemedlemmer og julebagt. Derefter gik turen tilbage til Aarhus, hvor jeg skulle holde jul sammen med min kæreste. Jeg stod for juleanden, da vi i min familie får and til jul, så jeg kunne simpelhent ikke undvære den. Anden skulle have 6 timer(!!) i ovnen, men den blev altså virkelig også god! Det blev til et helt fantastisk julebord med både and og kalkun, mums! Vi tog selvfølgelig også i kirke, det gør jeg en gang om året d. 24 december, ellers er det ikke rigtig jul 🙂 I min kærestes familie leger de derudover pakkeleg efter maden, også skal man danse om juletræ og åbne gaver, så da aftenen var omme, var jeg rigtig træt! Det var en super god aften! Nedestående kan i se et udpluk af hvad jeg fik i julegave

image1

Bogen er fra Jojo Moyes. Jeg har læst bogen “hende du forlod”, hvor jeg var helt bidt af første halvdel, men jeg må indrømme at resten af bogen altså ikke var ligeså spændende. Men jeg har hørt så godt om denne bog, så er rigtig glad for at jeg fik den, og jeg har allerede slugt over halvdelen, og den har virkelig ikke skuffet endnu! Vi kører lidt videre i det lyserøde tema, jeg fik nemlig den fineste lyserøde skål fra Kähler, der er faktisk tilbud på den lige nu, i kan se den lige her. Julie Sandlau har lavet en smykkekollektion i sammearbejde med Pieces, hvor jeg fik de fineste “fjer øreringe” fra. Hele kollektionen er i ægte sølv og er et godt bud hvis man godt kan lide hendes design, de er simpelhent så fine!

image2

Mine gaver havde et lidt bestemt tema i år: Make up! Sidste år ønskede jeg mig KUN ting til hjemmet, i år var det lidt blandet, men mest ting til mig selv 😉 Jeg fik endelig min første naked pallette. Jeg var i tvivl hvilken af de forskellige palettes jeg synes der var flottest, men kom frem til at det var altså nummer 3. Farverne er i rosa agtige farver, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Derudover fik jeg den flotteste neglelak fra Chanel (nr 505,Particuliere), det er en af deres mest populære farver. I kan købe den lige hereller fx i Matas.

Af min dejlige kæreste fik jeg en Balmain x H&M kjole og en Ganni Kimono (oprindeligt var det en trøje fra Samsøe Samsøe, han havde bare glemt at jeg havde en derfra, næsten helt magen til, så den blev altså byttet til kimonoen, men jeg elsker at han prøvede ;-)) Af mine svigerforældre fik jeg oprindeligt en Kähler vase, men da min kæreste fornyligt kom hjem med en kæmpe Royal Copenhagen vase, som han havde fået fra hans arbejde i julegave, har vi virkelig ikke plads til flere vaser i den lille lejlighed, så den blev byttet til en Royal Copenhagen frokosttallerken. (Imerco har jo 20% på alt stel lige nu, og hvis tingene er udsolgt, kan i få dem bestilt hjem til tibudsprisen)

Min far valgte at overraske mig fuldstændig (jeg var sikker på at det var en taske) ved at give mig en ny iPad Air. Vi er ret store Apple elskere i min familie og jo jeg havde en iPad i forvejen, en iPad 2, som var blevet lidt langsom. Jeg bruger min iPad utrolig(!) meget, så jeg er SÅ glad for min gave. Det er alt alt for meget, men det er nu rigtig dejligt, haha! Den er så lækker, og virkelig let i forhold til min iPad 2. Hele 1. juledag gik på at lege med mit nye “legetøj” 😉

ima

Jeg har bestilt det flotteste cover, som jeg skal ned og hente på posthuset nu! Jeg håber at i alle har haft en helt fantastisk jul <3